Pleje og pasning af oliventræer
Her kan der findes råd til, hvordan du passer og plejer dine oliventræer, samt tips til at sikre, at de trives i dit hjem. Hvilken type jord er bedst for mit oliventræ? Den bedste måde at plante oliventræet på i både krukke og have? Hvordan håndterer jeg skadedyr på oliventræet? Hvor ofte bør oliventræet vandes? Tidspunkt og metode for beskæring af oliventræet?
-
Oliventræ i krukke
At have sit oliventræ i en krukke er en fantastisk og meget dekorativ måde, at bringe oliventræets Middelhavs charme og stemning ind på terrassen eller i din have. Der er ikke nogle krav om at omplante dit oliventræ, da det sagtens kan klare sig og stå utroligt flot efter mange år i samme krukke. Hvis du dog ønsker optimal vækst kan det gøres hvert tredje år.
-
Oliventræ i haven
Oliventræer trives lige så vel i jorden, som de gør i store krukker - i nogle tilfælde bedre! Der er mere plads til at rødderne kan slå sig ud, hvorfor oliventræet har lettere ved at anskaffe næring og vand.
-
Placering
Oliventræer trives optimalt i områder med masser af solskin og varme. Træerne er velegnede til at blive plantet både i jorden, i krukker, og de kan placeres såvel udendørs som indendørs. De er også tilpasningsdygtige til køligere klimaer og kan tåle den danske vinter under korrekt pasning og plejning
-
Oliventræer i den danske vinter
I Danmark viser store oliventræer imponerende modstandsdygtighed mod kulde ned til -15 grader, mens de mindre oliventræer kræver mere beskyttelse i vintermånederne, men er lettere at håndtere og opbevare.
Ofte stillede spørgsmål
Kan oliventræer overleve i Danmark?
Store oliventræer: Større og ældre oliventræer har en stærk modstandsdygtighed over for det danske klima sammenlignet med de yngre og mindre træer. Disse robuste træer kan modstå temperaturer ned til -15 grader. Det, som oliventræerne er mest følsomme overfor, er en vedvarende periode med meget hård frost frost ledsaget af regn og vind. I sådanne tilfælde kan det være fordelagtigt at pakke oliventræerne ind isoleringsmåtter.
Små oliventræer: De yngre og mindre træer i vores sortiment er mere følsomme over for det danske vinterklima. Til gengæld er de nemme at flytte og behøver kun lidt beskyttelse samt adgang til lys for at trives. Det er ideelt at opbevare dem i et frostfrit skur, drivhus, garage eller lignende. Hvis det ikke er muligt, kan oliventræerne med fordel placeres nær en husmur under et halvtag for ekstra beskyttelse
Skal jeg beskære mit oliventræ? Og hvordan gør jeg?
Beskæring af et oliventræ er ikke nødvendigt, medmindre du ønsker at forme det på en specifik måde. For at opnå en ønsket form, er det bedst at beskære træet i marts eller april. Dette tidspunkt tillader træets sår at hele inden vækstperioden, som begynder i april, sætter ind. Beskærer man i efteråret, kan det medføre bladfald, selvom bladene vil vokse ud igen efter noget tid.
Hvis man ønsker at bibeholde en tæt vækst i kronen, kan man tynde ud her, således der åbnes op for lys og dermed mulighed for nye skud inde i kronen.
For at fremme en tættere vækst, kan du trimme spidserne af de længste grene. Dette vil opmuntre til en mere fyldig vækst i træets krone.
Hvor meget vand skal mit oliventræ have? Og skal jeg gøde det?
Vanding: Et oliventræ skal i vækstperioden (marts til oktober) som udgangspunkt vandes regelmæssigt et par gange om ugen. Ønskes der optimal vækst kan træet vandes 3-5 gange ugentligt. Giv dit træ godt med vand (alt afhængig af størrelse og temperatur). Under efterår/vinter skal træet også vandes, men væsentligt mindre.
Gødning: Du kan med fordel tilføje middelhavsgødning ved vanding under vækstperioden (marts til oktober), som kan købes i de fleste havecentre og supermarkeder. Sørg for at gødningen der anvendes er så tæt som muligt på følgende blandings forhold: 15%-20% Nitrogen, 8%-12% Fosfor, 12%-14% kalium.
Kan mit oliventræ får skadedyr og/eller sygdomme? Og hvad gør jeg hvis det har?
Oliventræer er som udgangspunkt meget modstandsdygtige overfor skadedyr. Men, hvis uheldet er ude, kan pesticider anvendes. Ydermere, kan sæbeopblandinger bruges til at bekæmpe skadedyr såsom Uldlus eller Bladlopper. Er dit træ ramt af skjoldlus, kan de ikke bekæmpes med vand, det er dog nemt at fjerne dem med bladglans, da de ikke kan ånde under olien.
Kontakt os for yderligere spørgsmål
Har du ikke kunne finde svar på netop det du har brug for hjælp til? Så tøv ikke med at kontakte os - vi ønsker at hjælpe enhver kunde med ethvert problem.